Få mere ud af dine penge

Lavet i samarbejde med de sider der linkes til.

Der er mange måder, man kan spare på. Men det kan være svært at komme i gang, og ofte sidder du sikkert med en plan over, hvor du vil spare, uden det bliver til noget. Derfor kommer der her fem gode råd til, hvor du kan spare.

1. Tjek dine faste udgifter

Hvornår tjekkede du sidst, hvad dit varmeforbrug var på? Hvad med vandforbruget? Det kan også være fordelagtigt at tjekke din elregning, måske kan du med fordel skifte elleverandør og derved få billigere el. Det kommer til at give lidt flere penge hver måned. Samtidig kræver det ikke, at du ændrer dit forbrug. Det vil det gøre, hvis du skal tjekke vand- og varmeforbruget.

2. Lav madplan

Det lyder simpelt, og du har måske gjort det før eller i hvert fald tænkt på det. Om I er en familie på seks eller et par, er det altså en fordel at lave madplan. Hver søndag kan du tjekke diverse tilbudsaviser ud og se efter, hvilket supermarked der har de laveste priser på det, du gerne vil have. Du kan med fordel også vælge det indkøbsmarked, der er tættest på dig og lave madplan ud fra det. Maden bliver ikke bare billigere, fordi du planlægger den og allerede inden, du handler, ved, hvad du har i køkkenskabene. Men din mad bliver også mere miljøvenlig, da du undgår en masse madspild.

3. Styr dit forbrug

Overvej, om alle dine køb er nødvendige. Er det nødvendigt at have fire par støvler, eller kan du nøjes med et par i rigtig god kvalitet? Måske kan støvlen i god kvalitet både gå til fest, hverdag, gåture og arbejde? Det er ikke sikkert, du behøver have fire par.

Bonustip: Hvis du har et rigtig højt forbrug ved måske en vare, det kunne være tøj, kan du eventuelt lave en konkurrence om, hvor lang tid der kan gå, inden du må købe nyt. På den måde finder du ud af, at du faktisk har en masse, du sagtens kan bruge. Især når du bliver tvunget til det.

4. Lav mere selv

IKEA har sikkert nogle sindssygt flotte hylder, men måske kan du selv bygge hylder. De bliver godt nok ikke ligesom IKEAs, men de bliver om ikke andet dine, og du finder dem ikke i andre hjem. Men det behøver ikke være gør-det-selv-møbler. Det kan også være mere simple ting, for eksempel at bage dit eget brød. Når du nu alligevel er startet på en god vane med madplan, kan du, i stedet for at notere boller hver uge, lave dem selv. Ofte vil dit mel række til flere omgange boller, og pludselig er 10 kr. for en pakke mel ingenting. Slet ikke, når du får 30 boller ud af det.

5. Stil spørgsmål

Det har jo egentlig ikke noget med penge at gøre, men er relevant i forhold til dine penge. Stil spørgsmålstegn ved alle dine valg, både når det handler om elpriser, men også når det handler om, hvad der kan betale sig at lave selv. Listen er ikke en facitliste, men en inspirationsliste til at få mere ud af dine penge.