Drømmer du om skandinavisk minimalisme i dit hjem?

Skandinavien har nydt stort fokus i de senere år. Når noget smager af norden eller er ’nordic’, er det som om, det nyder stor opmærksomhed per automatik. Men hvad er det, der gør, at nordisk design og materialer er så populære? Og hvordan skaber du den skandinaviske minimalisme i dit hjem?

’Nordisk’ passer ind i tiden

En af årsagerne til, hvorfor ’nordisk’ er så populært, skal nok læses ind i tiden, vi befinder os i. Med et større og større fokus på klimaet, får folk øjnene op for de produkter og muligheder, der er i nærområderne omkring os. Og som ikke kræver en uge ombord på et containerskib for at blive fragtet hertil.

Derfor vil det være naturligt at opsøge butikker og råvarer omkring sig, hvis man kerer sig om miljøet. Spise nordiske og danske råvarer, når de er i sæson. Ikke købe blåbær fra Chile året rundt, når man kan købe økologiske blåbær fra Sverige på frost. Vælge årstidens frugt og grønt, når de er i sæson – ikke hele året rundt.

Skandinavisk minimalisme

Det nordiske eller skandinaviske lægger sig uden tvivl i slipstrømmen af udtrykket ’less is more’. Hvor man vælger lidt, men godt. Dette gælder på mange parametre, både inden for madkultur, design og sågar mode. Du kan få et flot moderne ur, i et elegant look fra Seiko. Ditur.dk har et stort udvalg af Seiko ure. Idéen er at købe kvalitet frem for kvantitet og gøre lidt op med ’brug og smid væk’ kulturen, der ellers har været herskende i mange år. Og det er denne modreaktion, vi oplever nu.

Nordisk – et spørgsmål om stil (og kultur)

Det overdådigt pyntede har aldrig haft den helt store platform i Norden. Når man sammenligner os med udlandet, vil både vores arkitektur, kunst og design synes meget mere nøgent og stringent end mange af vores andre europæiske nabolande.

Konceptet omkring minimalisme så især dagens i 60’erne, hvor tidligere tiders mere bastante design til hjemmet blev afløst af en ny æra inden for møbeldesign. Tænk Børge Mogensen, FDB møbler, Finn Juhl og Arne Jacobsen. Mormors kluntede møbler og centimetertykke uldne tæpper, der blev afløst af et langt mere minimalistisk design.

Men disse nye møbeldesigns formåede ikke bare at skille sig ud rent æstetisk. De var frem for alt enormt funktionelle, når eksempelvis hver en centimeter i skabe og chatoller blev anvendt til skuffer og ikke havde en masse overflødig luft.

Sådan skaber du skandinavisk minimalisme i dit hjem

Når du skal skabe skandinavisk minimalisme i dit hjem, er det i høj grad et spørgsmål om at indtænke funktionalitet. Vælg møbler, der er funktionelle, lette og elegante og ryd ud i rummet, så det ikke drukner i møbler. Hvis der står noget på hver en kvadratcentimeter, er det svært er se skoven for bare træer, og dit rum kommer til at drukne i indtryk og virke kompakt.

Vælg gerne møbler, der virker luftige og som har høje slanke ben. En sofa, der har ben, virker meget lettere end en sofa, der går ned til gulvet. Det kan virke som en stor klods. Du kan også med fordel hænge ting op på væggene. Hæng reoler, bogkasser og ure på væggen. På den måde frigiver du plads på gulvet.

Du kan med fordel vælge lyse farver i både vægge og interiør. Det vil understøtte den luftige og rene skandinaviske feeling.