3 gode grunde til, at du skal have et sedumtag

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.]

Flere og flere danskere vælger at bygge deres huse selv, eller renovere store dele af hjemmet, og her er taget ingen undtagelse. Det gælder i større og større grad om at skille sig ud fra mængden, og således har mange søgt inspiration i syden, hvor de græsfyldte såkaldte ’grønne tage’, eller sedumtage, er særligt populære. Men hvad er det egentlig for noget, og hvorfor er det noget, du bør overveje? Du får tre skarpe bud lige her.

De er gode til at håndtere regnvand

I et land som Danmark, hvor nedbøren fylder mere end solskinnet, er det vigtigt at hjemmet kan håndtere alt det vand. Afløbssystemet i Danmark er i forvejen nedslidt, og derfor er det særligt populært med tage, der altså kan afbelaste, og i højere grad optage regnvandet. Med et sedumtag sørger du for, at op mod 80% af alt regnvandet bliver optaget i tagets planter, og du undgår dermed en stor del af afstrømningen, der sker ved normale tage. Dermed er der også langt mindre risiko for oversvømmede ejendomme og kælderetager.

Din energiregning forbedres med et sedumtag

En særlig evne, de grønne tage desuden har, ligger i temperaturkontrollen, som kommer med taget. Taget fungerer nemlig særligt isolerende om vinteren, hvor varmen har sværere ved at sive ud gennem taget, og om sommeren sørger det grønne tag for, at vandet på taget fordamper ved solens stråler, så du derved undgår opvarmning af taget. Det betyder i bund og grund en forbedret varmeregning, som ikke blot er god for din økonomi, men som også er utroligt godt for klimaet. Her har du altså mulighed for at hoppe med på to bølger på én gang!

Du skiller dig ud – og slipper for støjen

Sidst men ikke mindst er du sikker på, at du med et sedumtag skiller dig ud fra mængden. Om end det er blevet populært blandt danskerne, er det ikke så populært at folk endnu har tagene i byerne, selvom det bestemt giver mening. Den urbane diversitet klæder en by, men sørger også for at folk lægger mærke til lige netop dit hjem. Samtidig – og i forlængelse af ovenstående pointe – sørger den isolerende effekt på taget for, at du slipper for byens larmende liv, når du trænger til ro og fred i hjemmets trygge rammer.

Hvad er et sedumtag overhovedet?

Du kan læse nok så mange argumenter for at investere i et grønt tag, eller sedumtag, men hvad nytter det, hvis du ikke ved hvad der er tale om? Sedum er det botaniske navn for planten, der på dansk hedder stenurt. Det er en utroligt slidstærk planteart med en lang levetid, og som kan se meget forskellig ud, og netop derfor er den også særligt populær sydpå, og på mange danske sommerhuse.

Et sedumtag fås i vidt forskellige modeller, alt efter hvilken anlægsløsning der vælges. Her kan du eksempelvis vælge et seks centimeter højt tag, som optager meget vand, men som til gengæld kræver en del vedligehold, eller et tre centimeter højt tag, som kræver mindre vedligehold, men som til gengæld ikke ser lige så frodigt ud.