Studiejob som influencer indenfor bolig og interiør

Dette indlæg er betalt, og udarbejdet sammen med de samarbejdspartnere der linkes til

De unge er vilde med at være influencers på de sociale medier. Ikke mindst findes der på Instagram et hav af dygtige influencers indenfor boligindretning. Denne kombination gør, at mange studerende tjener penge ved siden af deres studier på et job som influencer.

Du vil her få insights om, hvorfor det er så hot, men lad os først lige beskrive, hvad influencer marketing er:

Introduktion til influencer marketing

En influencer har indflydelse på andre personer. I en SoMe (Social Media red.) kontekst giver det virksomhederne en klar fordel, når de bruger influencers til deres markedsføring.

Årsagen er, at influencers har en fanskare, de såkaldte følgere eller abonnenter, og dertil kommer, at influencerne har en høj grad af troværdighed. Denne troværdighed og personlighed bliver så brugt som præmis, når influencerne markedsfører og sælger virksomhedernes produkter eller services.

Som ved alt andet, så skal der være en win-win for, at dette koncept skal være langtidsholdbart. Så lad os se på, hvad influencerne får ud af at sælge ting hjemme fra stuen eller soveværelset.

Studiejob som influencer

For influencerne kan der være mange årsager til, at det er interessant at have et studiejob som influencer. Her er nogle af årsagerne, som vi så kigger på efterfølgende:

  • Gratis produkter
  • Penge
  • Selvværd

Skåret helt ind til benet, så er der to primære årsager: Fysiske og eller psykologiske behov, som skal dækkes. Med fysiske behov i denne sammenhæng menes materialistiske behov. Det vil sige gratis produkter og penge til forbrug.

Som betaling får influencerne af virksomhederne det markedsførte produkt gratis. Nogle virksomheder vælger eksempelvis at sende pyntegenstande ud til en række populære instagrammere i håbet om, at designprodukterne får noget positiv omtale.

Har influencerne flere tusinde følgere, så får relationen mellem influencerne og virksomhederne som regel også en økonomisk dimension.

At blive kontaktet af en virksomhed giver influencerne en anerkendelse og en god selvværdsfølelse. Det giver også respekt hos veninderne. Man får med andre ord lov til at shine.

Det er netop i behovet for ros og anerkendelse at man finder en stærk drivkraft hos mange influencers. De unge er vokset op i en: Se mig kultur. Og det opfylder jobbet som influencer i høj grad. Derfor det er så hot at være SoMe-influencer.

Influencer marketing trend

Der er et hav af influencers, som gerne vil være berømte og tjene mange penge. Men det kræver en høj grad af passion og vedholdenhed. Derfor vil der helt naturligt, at en del bolig influencers mister pusten under vejs.

Men for de influencers, som gør det godt, kan der være en attraktiv fremtid i vente. Både i forhold til at skabe et indtægtsgrundlag, men også i forhold til at blive en form for ekspert, når der skal søges job ude på arbejdsmarkedet.

Tager vi branchen som helhed, så er der ingen tvivl om, at influencer marketing er super hot, og vil forblive det, så langt at øjet rækker.