Dette indhold er sponsoreret.
Skal du i gang med et mindre eller større bygge- eller anlægsprojekt? Så kan du med fordel gøre dig nogle tanker om, hvordan du beskytter dit indendørs og udendørs underlag. Belastningen fra tunge maskiner eller en fyldt trillebør vil hurtigt ridse dit gulv eller ødelægge dine fliser og græsplæne. Det bedste, du kan gøre for at undgå dette, er ved at købe eller leje en køreplade.
Hvad er en køreplade?
Hvis du er i gang med en renovering af dit hus eller din have, kan du med fordel leje eller købe køreplader. En køreplade bruges til at afdække og beskytte et område mod tung belastning fra alt fra trillebøre til store maskiner. Disse er ideelle til dig, der ønsker at skåne dit græs, dine fliser eller dit gulv under renovering. Men faktisk kan du også bruge køreplader til at lave gulv i et partytelt, beskytte bunden af din trailer, under taglægning og meget mere.
Køreplader fås enten i plastik eller metal. De virker ved at udligne trykket, så underlaget ikke knuses. Køreplader kan anvendes indendørs, hvis du for eksempel skal vælte en væg og køre resterne ud på en trillebør. Lav en rute med køreplader fra rummet og ud af huset. Når du efterfølgende holder trillebøren inde på kørepladerne, undgår du nemlig ridser i gulvet. Du kan også bruge køreplader udenfor til at beskytte dit græs eller dine fliser, hvis du for eksempel skal have en gravemaskine på besøg.
Både privatpersoner og erhvervslivet anvender de praktiske og skånsomme køreplader. I byggebranchen er det i nogle tilfælde lovpligtigt at anvende køreplader for at have synlige adgangsveje.
Hvilken køreplade skal jeg vælge?
Om du skal vælge plastik eller metal, kommer helt an på, hvilket formål du skal bruge køreplader til.
Plastikkøreplader egner sig bedst til at beskytte terræn, græs, tag, gulv, facader og midlertidig gulvbelægning. Du har faktisk også mulighed for at beskære og tilpasse disse, hvis det skulle blive nødvendigt.
Metalkøreplader egner sig særdeles eminent til tungt gods udendørs. Derfor anvendes denne type ofte på byggepladser, og generelt når der er tunge maskiner involveret. Til disse kan du også få smarte samlebeslag, så pladerne bliver, hvor de skal. Der findes dog også ekstra tykke plastikkøreplader, der kan bruges til samme formål.
Ud over at være i forskellige materialer er der for eksempel også nogle køreplader, som har mønstrede sider. Dette giver pladerne et bedre greb, så du for eksempel ikke glider, mens de er våde.