Din boligadvokat fungerer som din rådgiver, når du skal købe fast ejendom. Hvad enten det drejer sig om hus, lejlighed eller en feriebolig. Læs med her og bliv klogere på, hvad din lokale boligadvokat kan hjælpe dig med.
Boligadvokaten er din personlige rådgiver
Mange af os stoler blindt på, at ejendomsmægleren hjælper os, når vi er i en situation, hvor vi skal købe en ejerbolig. Men ejendomsmægleren er sælgers allierede i købssituationen. Han eller hun er købt og betalt for at fremvise lejligheden eller huset, så det tager sig bedst muligt ud. For i sidste at kunne sælge det til dig til den bedst mulige pris. Det samme sker, når vi henvender os i banken for at få rådgivning og finansiering af huskøbet. Vi stoler blindt på, at de er på vores side. Men banken skal, lige som mange andre, sælge et produkt og tjene penge på, at du har brug for et boliglån. Boligadvokaten derimod er din mægler. Du betaler en boligadvokat for at varetage dine og udelukkende dine interesser under huskøbet. Advokaten er således din personlige rådgiver, som kan følge dig hele vejen i processen, og du bør så vidt muligt involvere vedkommende allerede i opstarten, før du kontakter bank og mægler. Har du ikke en advokat i forvejen, kan du med fordel søge efter en på nettet. Søg for eksempel på boligadvokat Vejle for at finde en i det område.
Tinglysning af skøde
Din boligadvokat kan hjælpe dig med lidt af hvert. Du kan vælge at involvere boligadvokaten helt fra starten, når du ved at du vil ud og købe en bolig. Du kan også involvere din advokat i enkeltdele af købsprocessen. For eksempel giver det rigtig god mening at få hjælp til udarbejdelse og tinglysning af skøde. Når man køber et nyt hus, skal der altid udarbejdes et skøde, som så skal tinglyses, sådan at andre kan se, at ejendommen har skiftet ejer. Din boligadvokat sørger for, at skødet udføres juridisk korrekt og bliver tinglyst. Tinglysningen er en vigtig proces. Det er så at sige en officiel overdragelse af rettighederne til din nye ejendom fra sælger til dig. Det er for eksempel først når skødet er tinglyst uden anmærkninger fra Tinglysningsretten, og når du står som den officielle ejer, at banken frigiver købesummen til sælgers bank. Tager du din boligadvokat med på råd, behøver du heldigvis ikke selv tænke på det juridiske.