Det er super hyggeligt med overnattende gæster. Det kræver bare, at du har en eller flere sovepladser, som gæsterne kan ligge på. Sofaen kan naturligvis være en mulighed, men dels er en sofa ikke altid optimal at sove på, og dels giver det ikke dine gæster meget privatliv.
Har du et gæsteværelse i dit hjem, er det jo nemt og bekvemt at overlade det til sovende gæster. Har du brug for flere sovepladser, eller har du ikke et gæsteværelse, så kan en foldemadras være den helt perfekte løsning. Den er også en virkelig god løsning i et sommerhus.
Hvad er en foldemadras?
En foldemadras er, som navnet også antyder, en madras, der kan foldes. Den kan være designet på forskellige måder, men det smarte ved den er netop, at den kan foldes. Når den er foldet sammen, fylder den ikke ret meget, og når den er foldet ud, har du nemt og hurtigt en ekstra soveplads. Det er ret smart.
De fleste foldemadrasser kan foldes ud til en enkeltseng, men nogle kan blive til en dobbeltseng. Nogle modeller kan være en puf, når den er foldet sammen. Det gør den til et funktionelt møbel, når den ikke bruges til at ligge på.
Når du skal vælge den rette foldemadras, så tag gerne med i dine overvejelser, om det skal være til en enkelt eller til flere personer. Tænk også gerne på, om den skal kunne være et praktisk møbel, når den ikke bruges som seng.
Foldemadrassens design og materiale
I forhold til foldemadrassens design, så kan det variere. Dels er der den praktiske side af designet. Skal den udfoldede madras være rund eller firkantet? Skal den kunne passe til en eller to personer? Hvor bred og hvor lang skal den være? Skal den primært bruges til voksne eller til børn?
Dertil kommer, hvordan designet er, når madrassen er foldet sammen. Kan den indgå som et pænt og anvendeligt møbel i din øvrige indretning? Kan den bruges som en puf til at sidde på og/eller til at stille nogle ting på? Hvis den kan det, så er det et møbel, der fint kan stå fremme i stuen eller på et værelse.
Det betyder også noget, hvilket materiale foldemadrassen er lavet af. Både når den er foldet sammen, og når den er foldet ud. Her kan du med fordel vælge et materiale, der er vaskbart, åndbart og solidt. Det kan for eksempel være uld eller bomuld – eller et blandingsmateriale med lidt kunststof i.
Hvilken foldemadras skal jeg vælge?
Når du har overvejet madrassens størrelse, design og materiale, så kan du med fordel kigge på denne test af foldemadras. Her bliver du præsenteret for et stort og meget varieret udvalg af kvalitets-foldemadrasser. Du kan bruge udvalget til at blive klædt godt på til at håndplukke lige den madras, som passer perfekt til dit brug og dit hjem eller dit sommerhus.
Når den er kommet i hus, så har du altid mulighed for at invitere gæster på overnatning. Find en, der klæder dit hjem, og som passer godt til de gæster, der skal bruge den.