Dette indlæg er betalt, og udarbejdet sammen med de samarbejdspartnere der linkes til.
Der er stor forskel på at træde ind i et hjem, hvor den hvide farve er dominerende i indretningen kontra at træde ind i et hjem, hvor du bliver mødt af en regnbue af farver. Hvid er en sikker farve, men den er samtidig også utroligt neutral og kølig. Farver som gul, grøn, blå og rød er derimod mere varme og kan være med til at tilføre personlighed til hjemmet.
Dog er der også en risiko for, at mange forskellige farver kan skabe kaos, hvis de ikke bliver brugt med omhu. Farver kan ganske enkelt gøre en verden til forskel i et rum eller hele boligen, og de er i høj grad med til at bestemme stemningen. I denne artikel kan du få inspiration til, hvordan du kan skabe stemninger i dit hjem ved hjælp af farver.
Sæt kulør på væggene i boligen
Hvis du virkelig gerne vil gå all-in på at skabe stemninger i boligen, kan du med fordel overveje at male nogle af væggene i lækre farver. Det har i mange år været populært at have forskelligfarvede vægge i stuen og i soveværelset – og især i kombination med tapet med print og mønstre. Vil du gerne skabe en hyggelig stue, der indbyder til nærvær og gode stunder, kan du overveje at bruge gule, røde eller orange nuancer på væggene. De giver os nemlig mere energi, men vælger du dem i varme nuancer, skaber de også en hyggelig vibe, da mørke farver typisk får rummet til at syne mindre og tættere.
I soveværelset er det uhyre populært at bruge blå og grønlige nuancer, da de får os til at slappe af. Lad dig inspirere af Jotun maling, som findes i et væld af nuancer, der i den grad kan skabe forskellige stemninger i boligen.
Lad enkelte møbler sætte et personligt præg
Du kan også skabe stemninger i boligen ved hjælp af møbler. Møbler er ikke blot funktionelle; de bidrager også med en æstetisk funktion. Hvis du virkelig gerne vil skabe en personlig indretning, kan du implementere en farverig sofa i stedet for de klassiske lædersofaer i brun og sort. Med eksempelvis en lilla veloursofa kan du pifte indretningen op og give den et mere personligt præg. Det gælder dog for alle typer møbler.
Møbler i naturligt træ giver boligen et mere råt og upoleret udtryk, mens hvide møbler skaber en stilren og enkel indretning. Ønsker du at skabe en intim og afslappet stemning, skal du gå efter varme farver. Ønsker du omvendt en mere rolig indretning, skal du stile efter de kølige farver.
Pryd boligen med billeder og planter
En tredje måde, hvorpå du kan skabe stemninger i hjemmet ved brugen af farver, er ved hjælp af billeder, plakater og planter. Med farverige og grønne planter kan du skabe din egen grønne oase indenfor. Planter kan være med til at tilføre hjemmet en mere naturlig vibe, hvor det enkle og smukke værdsættes helt ud til fingerspidserne.
Billeder og plakater kan på samme vis tilføre rummet forskellige stemninger. Lad et billede af natur eller hav give rummet mere dybde og ro, eller lad en farverig plakat i varme nuancer bryde med det rolige og tilføre mere kant i indretningen. Du kan skabe en rød tråd ved at lade et møbel, tæppe, plakat/billede og en væg matche hinanden, og på samme måde kan du bryde den røde tråd ved at lade farverne få frit spil.