Dette indhold er sponsoreret
Hunden er menneskets bedsteven, og vi mennesker vil derfor gøre alt for, at vores hund har det godt. Men der er noget, som mange hundeelskere – og boligelskere – med sikkerhed er enige i: Der er ikke mange hundesager, der lige passer ind i vores nordiske boligstil. Alt skal selvfølgelig ikke være perfekt, men en hundeseng kan sommetider godt ødelægge hjemmets rene linjer og stil.
Vi har derfor set på, hvilke muligheder og løsninger der er, hvis du gerne vil forkæle din hund med en lækker, omfavnende kurv, der endda også passer ind i din boligs stil.
Hundesenge i forskellige modeller
Der er meget stor forskel på, hvilke hundesenge ens hund gider at benytte sig af. En hund kan være meget ’snobbet’, når det kommer til dens kurv, hvorfor det kan være en god idé at finde en hundeseng i en model, som, du allerede på forhånd ved, falder i god smag.
Er din hund ligeglad med modellen, så vælg en hundeseng, som passer til jeres stil. Hundesenge kan nemlig både være kurve, puder eller tæpper, og alle bliver typisk lavet i mange forskellige farver. Du kan derfor vælge en farve, der passer til boligens stil, hvormed opmærksomheden ikke vil gå på hundesengen, men derimod på husets egentlige interiør.
Find en hundeseng, der passer til hundens størrelse
Mange hundeejere køber store hundesenge i deres bedste mening, men er din hund lille, er det bedste faktisk at finde en passende størrelse hundeseng til den. En hundeseng skal være et sted, hvor hunden kan trække sig tilbage og få ro, men det er også et sted, hvor hunden skal kunne putte sig. Er din hund derfor en lille race, vil hunden have svært ved at putte sig i en kæmpe hundeseng.
Find derfor et tæppe, en pude eller en kurv, som passer til hundens størrelse – du kan lige så godt udnytte, at din hunds kurv ikke behøver at fylde mere end højest nødvendigt, hvis du har en lille hund. En større hund kræver selvfølgelig en større kurv, men hunden behøver ikke have meget plads tilovers, når det kommer til hundesenge.
Lav din egen hundeseng
Hvis du gerne vil værne om boligens stil, så er det også muligt at lave en hundeseng selv. På den måde kan du selv skabe en rød tråd mellem alt interiøret, så hundesengen ikke kommer til at fjerne fokus fra stilen.
Danskernes stil er typisk inspireret af det nordiske, hvilket i nogle hjem betyder, at der er fokus på materialer i træ. Du kan derfor også selv bygge en hundeseng i træ eller flette en kurv. Kurven eller hundesengen kan blødgøres med et lille tæppe eller en pude, så hunden også ligger behageligt i løbet af natten.
En hundepude er nem selv at lave, så finder du ikke en hundepude ved din lokale dyreforretning, er det et nemt projekt, som du – uden den store erfaring – kan kaste dig ud i. Stilen inden for hundeverdenen følger dog typisk med menneskenes stil, hvorfor du kan blive overrasket over, hvad dyreforretningerne egentlig kan finde frem til din hund.