Bring naturen ind i din stue eller alrum

Dette indhold er sponsoreret

 

Der er en helt særlig ro og stilhed i at bevæge sig i en skov, hvor træerne danner rammerne, og skovbunden præges af planter og visne blade. Mange af os har et stærkt bånd til naturen, og det er her, hvor vi samler vores tanker og får en pause fra den travle hverdag. Når naturen spiller denne vigtige rolle i vores liv hvorfor så ikke inkorporere den som et element i indretningen af vores hjem? Dette kan sagtens lade sig gøre ved at foretage nogle specifikke valg i forhold til materiale i møblerne og give plads til indendørsplanter og -træer.

Inkludér naturen i sin pureste form

Den nemmeste og mest simple måde at bringe naturen indenfor er med planter og træer. Der findes et hav af forskellige planter og træer, som trives bedst i et indendørs klima, som man kan vælge til de forskellige rum i sit hjem. Her skal der dog gøres opmærksom på, at visse planter kræver mere pleje end andre, og derfor kan det være nødvendigt at planlægge udvælgelsen af planter efter hvor meget sol, der er tilgængeligt på de pågældende pladser. Små træer stående på gulvet kan være gode til at udfylde et tomt sted i lokalet.

Vælg organiske materialer til møblerne

Naturen kan også inkorporeres i indretningen på en mere diskret måde, nemlig gennem valget af materiale til møblerne. Dette kunne være møbler i træ frem for materialer som stål eller laminat. Plankeborde er især en god måde at bringe det rustikke og naturlige udtryk ind i et rum. Et plankebord kan fås i mange forskellige former, farver og træsorter alt efter, hvad dine ønsker og behov er. Et plankebord er desuden unikt, da det massive træ med netop de knaster og årer ikke kan kopieres, og derfor giver det et originalt og personligt præg til din indretning. Plankeborde skal både fås som spisebord og sofabord, så der er mulighed for at bringe dette møbel i spil i flere rum.

Undgå jungletemaet

Selvom det kan være fristende at fylde hjemmet op med planter og møbler i træ, så skal man passe på, at det ikke tager overhånd – medmindre det er din personlige stil. Naturen giver ro og glæde, men man skal huske, at hjemmet også skal være et hjem og ikke en jungle. Vælg derfor de naturlige elementer, som passer til rummet, og husk på at “less is more” ofte er den bedste tilgang til indretning.